Materiale

Afslutningsrapport

Formålet med projektet har været at belyse områdets klimaudfordringer og vandbalance. Der er opstillet en vandbalancemodel til formålet, som også fremskriver forskellige klimascenarier. Dette til brug for afsøgning af områdets robusthed og udpegning af særlige opmærksomheder på enten faglige vandproblematikker eller særlige udsatte områder.

 Arbejdet er samlet i afslutningsrapporten og indsendt til EU marts 2023. De væsentligste opmærksomhedspunkter fra rapporten er:

• Grenaa by er den mest udsatte bebyggelse i oplandet. Og Grenaa by kortlægges og beregnes i vandbalancen til at kunne og skulle beskytte sig selv, da indsatser i oplandet ikke fuldt ud kan beskytte byen.
• Terrænnært grundvand er fagligt kortlagt som en problemstilling i flere landsbyer langs Kolindsund, hvor pumpelaget i dag sikrer bortledning af terrænnært vand.

Afslutningsrapporten kan læses hér.

Appendix til afslutningsrapporten kan læses hér.

Præsentation af det samlede projekt, som fremvist på Følgegruppemøde den 23. september 2022 (kan også ses under Styregruppemøder). 

Her er den engelske projektbeskrivelse, som er godkendt i EU. Den er lidt langhåret, så vi har lavet en kort beskrivelse her (Du kan også hente en printventlig version her).

Download pdf med tidslinje, der viser projektets workshops mv.

HVAD? 

’Grenåens opland’ er en del af det regionale EU-projekt Coast to Coast Climate Challenge (C2CCC). Projektet dækker oplandet til Grenåen og alle de vandløb, der løber ud i åen. Det er et areal på 466 km2. Projektet løber fra 2017 til 2022. Hent kortet som pdf.

HVEM?

Syddjurs og Norddjurs kommuner leder projektet i fællesskab. Styregruppen består af to politikere og en chef fra hver af de to kommuner. Følgegruppen består af folk med forskellig viden og interesser i Grenåens opland. De repræsenterer et stort bagland, som de hver især har mulighed for at involvere i processen.

HVORFOR?

Vi får mere vand i fremtiden, og det kræver plads. Det kan give problemer med at dyrke jorden, og huse især i Grenaa, Kolind og Ryomgård vil oftere blive oversvømmet – medmindre nogen gør noget.

Projektet skal gøre det lettere at beslutte, hvor og hvordan vi parkerer eller blokerer for vandet i fremtiden. Det er svært at tilgodese alle. Men målet er at klæde politikerne på til at finde den mest optimale strategi for samfund og borgere: Det, der bedst kan betale sig for flest, både nu og om 100 år.

HVORDAN?

Projektet består af to dele:

1) Et faktuelt beslutningsgrundlag – en ny hydrologisk model
GEUS udvikler en hydrologisk model for Grenåens opland, der bliver klar til brug i 2021. Modellen skal vise, hvad der sker med vandet ved forskellige scenarier.
Modellen behandler data om vandløb og dræn og kobler dem med prognoser og tiltag. Prognoser kan handle om

• vandstanden i Kattegat – både ved normale og ekstreme forhold
• grundvandets niveau og indhold af salt
• sætninger
• nedbør og overfladevand
• spildevand fra overløb
• vandets forløb mv.

Tiltag er klimatilpasning, der kan påvirke vandets forløb. Det kan for eksempel være at

• forsinke og parkere vand i oplandet med diger og dæmninger
• pumpe mere eller mindre vand væk fra forskellige steder
• uddybe vandløb udvalgte steder
• etablere sluse ved åens udmunding mv.

Samlet set giver det en uendelig række af scenarier, hvor tiltag påvirker hinanden som forbundne kar. Det er planen, at effekten ved forskellige scenarier og klimatilpasninger skal kunne vises på et kort.

Læs mere om de data, som allerede er indsamlet her.

2) Et beslutningsgrundlag baseret på værdier – muligheder og udfordringer

Følgegruppen kan belyse andre fordele og ulemper ved, at der kommer mere vand:
Giver vandet nye muligheder eller begrænsninger for samfundets udvikling? Hvilke værdier bliver påvirket af det påtrængende vand? Hvilke værdier skal vi prioritere – skal pladsen bruges til at bo og fornøje sig på, til at producere fødevarer på eller til vild og urørt natur/vand?

Følgegruppen kan tage emner op som 

• biodiversitet og natur
• landbrugsproduktion og jordfordeling
• rekreative muligheder
• bosætning og turisme
• naturlig CO2 lagring
• infrastruktur og samlingssteder
• finansiering af tiltag og nye økonomiske muligheder.

Følgegruppen kan komme med idéer og forslag, som kommunens folk kan regne på. Både i forhold til økonomi, miljø og social bundlinje.

1)+2) Når fakta og værdier smelter sammen

Modellen er en åben ramme, der giver overblik over konsekvensen af forskellige løsninger i mange år frem. Hvis prognoserne ændrer sig, er det let at justere. Efter en første screening af forskellige scenarier vil borgere og følgegruppe blive hørt. Herefter udvælger projektledelsen de mest sandsynlige til yderligere analyse.

Med cost-benefit-analyser kan økonomien i tekniske løsninger holdes op imod eventuelle andre værdier for samfundets udvikling. Det skal borgerne kunne debattere i den sidste del af projektet.

OG HVAD SÅ BAGEFTER?

I sidste ende bliver det op til politikere og lodsejere at beslutte, hvad der skal ske. Det kan meget vel resultere i en etape- og finansieringsplan.
Sådan en plan kan prioritere en række af klimatilpasninger fordelt over mange år, efterhånden som klimaforandringerne viser sig. Projektets mål er, at grundlaget for at debattere og beslutte til enhver tid – også når projektet er slut – er så godt som muligt.

HVAD PROJEKTET IKKE ER:

Projektet skal ikke detailprojektere løsninger eller finansiere klimatilpasninger.
Projektet forudsætter, at klimaforandringer er et vilkår. Det skal således ikke stille spørgsmål til, hvorfor der er klimaforandringer, eller hvordan forskerne når frem til deres prognoser for klimaet.

Læs mere

Du kan også læse mere om det samlede EU-LIFE C2C CC projekt, hvor projekt Grenåens opland kun er et af mange projekter i Region Midt. Se her. 'Grenåens Opland' er også omtalt her.

Vi indsamler data om hydrologi, sætninger mv. i Grenåens opland

Vil du læse mere om forholdene i Grenåens opland?

Der er udgivet en statusrapport for hydrogeologisk overvågning september 2019.

Terrænsætninger og mineralisering i de lavere dele af Grenåens opland er undersøgt. Den kan læses her.

I 2017 blev der udgivet en Masterplan for højvandssikring i Grenå. Den kan læses her

Grenåens opland har fået udviklet 3Di software

Som supplement til computermodellen, GEUS har udviklet for os, har vi prøvet kræfter med at konvertere den hydrauliske model til en 3Di-model, som kan visualisere vandet (vandstandsniveauer- og dybder) over tid. Modellen er udviklet af det hollandske Nelen & Schuurmans, som har anvendt data fra GEUS til at dimensionere og udforme 3Di-modellen. Mens GEUS' computermodel arbejder med forskellige typer af vand, er 3Di-modellen møntet på overfladevandet.

Hvis du gerne vil vide mere om modellens opsætning og forskellige komponenter, kan du læse mere om det i rapporten her: 3Di: modelling principles and assumptions (engelsk version)

Specialeprojekter med udgangspunkt i Grenåens Opland:

• Undersøgelse af mulige sprækker og hulrum samt gennemstrømmende grundvand i Grenåens opland af Jacob Mathias Jensen
  
  
• Identifikation af saltvands indtrægning baseret på dansk database af Tania Beate Thomsen

Vi kalibrerer computermodellen

Undersøgelserne bruges nu til at kalibrere den computermodel, som GEUS udvikler for os. Modellen er en rummelig beskrivelse af overfladen, vandløbene, vandløbsmagasinerne og geologien. Nu fylder vi vand på, så vi kan se, hvor vandet vil tage ophold, og hvor og hvor hurtigt det vil strømme i forskellige situationer. Både på overfladen – i form af vandløbsstand og oversvømmelser – og under jorden i grundvandsmagasinerne.

Vi måler generelt vandføringer og vandstande i vandløb (http://www.hydrometri.dk/hyd/), vandstand i havet, vandstand i grundvand, temperatur, fordampning osv. De mange data hjælper os til at kvantificere og kvalificere fordelingen af den nedbør, der falder over Djursland. Frem mod 2021 kalibrerer vi modellen ved at stille på forskellige parametre, så den kan beskrive de faktiske forhold, vi måler. Dermed kan vi begynde at lege med den og se, hvad der sker, når vi får mere regn, stigende vandstand i havene osv.

Vi undersøger CO₂ og næringsstoffer

Selve projektet handler om klimatilpasning, men når politikerne skal vælge løsninger, skal de også vurdere andre mulige gevinster. Det kan for eksempel være muligt samtidigt at reducere udledningen af CO₂ til atmosfæren eller udledningen af næringsstoffer til havet. Det er væsentlige parametre set i lyset af både vandrammedirektivet og statens mål om at reducere CO₂ udledningen med 70% inden 2030.

Derfor vil vi som det næste kortlægge, hvor meget CO₂, der afgives fra lavbundsarealer i hele oplandet. Det gør vi ved at kigge på jordens indhold af organisk materiale, og hvor våd jorden er.

Når jord drænes, kommer der ilt ned i jorden. Det fremmer omsætningen af det organiske materiale, og det frigiver CO₂. Det er faktisk lidt det samme princip, som når mennesker ånder ud. Hvis der skal parkeres vand, er det derfor smart at gøre det på jord med højt indhold af organisk materiale, fordi man dermed kan mindske udledningen af CO₂.

Desuden vil vi vurdere, hvor mange næringsstoffer, der transporteres i Grenå-systemet. Det kan give os viden om primært tre forhold:

• tilførslen af næringsstoffer til Kattegat
  
  
• om parkering af vand kan reducere tilførslen af næringsstoffer til Kattegat
  
  
• vandkvaliteten, hvis der vælges en løsning med oversvømmelse af Kolindsund.

Århus Universitet hjælper os med at kortlægge potentialerne for både CO₂ og næringsstoffer.

Aktuelle eksempler på målinger

Figuren ovenfor viser, hvor meget vand, der passerer Sønderbro og ved Ryom Å, inden den deler sig i Nord- og Sydkanalen. Man kan se, at der under højvande den 10. februar trænger meget havvand (ca 160.000 m3) ind i å-systemet. Dette volumen svarer ca. til 1 m’s vanddybde fra Fannerup til Kattegat. Det er også tydeligt at se, hvordan højvandet d. 10. februar bremser vandet op ved Kolind.

Ovenstående figur viser vandets temperatur i Midterkanalen og i Nordkanalen ved Enslev. Den højere temperatur i Midterkanalen viser, at der tilføres kildevand ved pumpestationen.

Figuren viser, hvornår pumperne ved Fannerup kører, og hvor store mængder vand de pumper.

Før, under og efter er der politisk behandling af projektet

Referater fra styregruppemøder ses her:

Referater fra styregruppemøder indeholder retninger for arbejdet, men der kommer til at forekomme retningsskifter undervejs som en naturlig del af at ledes projektet i mål rettidigt ift. kravene fra EU

Referaterne skal derfor udelukkende ses i kontekst til den givne status.

Styregruppemøde 1. juni 2017

Styregruppemøde 21. februar 2018

Styregruppemøde 4. juni 2019

Styregruppemøde 28. januar 2020

Den officielle tidsplan og projektets egen tidslinje

Herunder ser du den officielle tidsplan for projektet, som er godkendt af EU: