Vi indsamler data om hydrologi, sætninger mv. i Grenåens opland
Vil du læse mere om forholdene i Grenåens opland?
Der er udgivet en statusrapport for hydrogeologisk overvågning september 2019.
Terrænsætninger og mineralisering i de lavere dele af Grenåens opland er undersøgt. Den kan læses her.
I 2017 blev der udgivet en Masterplan for højvandssikring i Grenå. Den kan læses her
Grenåens opland har fået udviklet 3Di software
Som supplement til computermodellen, GEUS har udviklet for os, har vi prøvet kræfter med at konvertere den hydrauliske model til en 3Di-model, som kan visualisere vandet (vandstandsniveauer- og dybder) over tid. Modellen er udviklet af det hollandske Nelen & Schuurmans, som har anvendt data fra GEUS til at dimensionere og udforme 3Di-modellen. Mens GEUS' computermodel arbejder med forskellige typer af vand, er 3Di-modellen møntet på overfladevandet.
Hvis du gerne vil vide mere om modellens opsætning og forskellige komponenter, kan du læse mere om det i rapporten her: 3Di: modelling principles and assumptions (engelsk version)
Specialeprojekter med udgangspunkt i Grenåens Opland:
Vi kalibrerer computermodellen
Undersøgelserne bruges nu til at kalibrere den computermodel, som GEUS udvikler for os. Modellen er en rummelig beskrivelse af overfladen, vandløbene, vandløbsmagasinerne og geologien. Nu fylder vi vand på, så vi kan se, hvor vandet vil tage ophold, og hvor og hvor hurtigt det vil strømme i forskellige situationer. Både på overfladen – i form af vandløbsstand og oversvømmelser – og under jorden i grundvandsmagasinerne.
Vi måler generelt vandføringer og vandstande i vandløb (http://www.hydrometri.dk/hyd/), vandstand i havet, vandstand i grundvand, temperatur, fordampning osv. De mange data hjælper os til at kvantificere og kvalificere fordelingen af den nedbør, der falder over Djursland. Frem mod 2021 kalibrerer vi modellen ved at stille på forskellige parametre, så den kan beskrive de faktiske forhold, vi måler. Dermed kan vi begynde at lege med den og se, hvad der sker, når vi får mere regn, stigende vandstand i havene osv.
Vi undersøger CO2 og næringsstoffer
Selve projektet handler om klimatilpasning, men når politikerne skal vælge løsninger, skal de også vurdere andre mulige gevinster. Det kan for eksempel være muligt samtidigt at reducere udledningen af CO2 til atmosfæren eller udledningen af næringsstoffer til havet. Det er væsentlige parametre set i lyset af både vandrammedirektivet og statens mål om at reducere CO2 udledningen med 70% inden 2030.
Derfor vil vi som det næste kortlægge, hvor meget CO2, der afgives fra lavbundsarealer i hele oplandet. Det gør vi ved at kigge på jordens indhold af organisk materiale, og hvor våd jorden er.
Når jord drænes, kommer der ilt ned i jorden. Det fremmer omsætningen af det organiske materiale, og det frigiver CO2. Det er faktisk lidt det samme princip, som når mennesker ånder ud. Hvis der skal parkeres vand, er det derfor smart at gøre det på jord med højt indhold af organisk materiale, fordi man dermed kan mindske udledningen af CO2.
Desuden vil vi vurdere, hvor mange næringsstoffer, der transporteres i Grenå-systemet. Det kan give os viden om primært tre forhold:
- tilførslen af næringsstoffer til Kattegat
- om parkering af vand kan reducere tilførslen af næringsstoffer til Kattegat
- vandkvaliteten, hvis der vælges en løsning med oversvømmelse af Kolindsund.
Århus Universitet hjælper os med at kortlægge potentialerne for både CO2 og næringsstoffer.
Aktuelle eksempler på målinger
Figuren ovenfor viser, hvor meget vand, der passerer Sønderbro og ved Ryom Å, inden den deler sig i Nord- og Sydkanalen. Man kan se, at der under højvande den 10. februar trænger meget havvand (ca 160.000 m3) ind i å-systemet. Dette volumen svarer ca. til 1 m’s vanddybde fra Fannerup til Kattegat. Det er også tydeligt at se, hvordan højvandet d. 10. februar bremser vandet op ved Kolind.
Ovenstående figur viser vandets temperatur i Midterkanalen og i Nordkanalen ved Enslev. Den højere temperatur i Midterkanalen viser, at der tilføres kildevand ved pumpestationen.
Figuren viser, hvornår pumperne ved Fannerup kører, og hvor store mængder vand de pumper.